Arkiv for januar 2010

En kærkommen lejlighed

onsdag, 20. januar 2010

Så er der kommet en invitation fra min søns klasse, hvor de vil afholde et loppemarked, for at få penge ind i klassekassen. Dertil skal de bruge legetøj, bøger, tøj mm, som de kan sælge til en billig penge. Det er jo en kærkommen lejlighed til at få ryddet grundigt op og få sorteret både i legetøj og i børnetøj. Det bliver spændende at se, hvor meget han vil af med min søn, for han er god til at samle og synes han kan bruge alt, selv den mindste lille dims.

Det skal fejres

onsdag, 6. januar 2010

Idag bliver vores bryggers færdigt. VVS-manden kommer og tilslutter den nye vandvarmer, og elektrikeren får tilsluttet den belysning, vi har valgt indbygget i loftet, og så skulle den være i vinkel. Det har været et noget langvarigt projekt, som har taget noget længere end vi havde planlagt, men sådan er det nok altid.
På vej hjem fra arbejde, vil jeg smutte forbi en vinhandel, og købe en god flaske vin, for færdiggørelsen skal fejres.